Holland
d. 19. til d. 22. november 2004

Fiona klarer "hjulet"...

...og fortsætter over næste spring.

Og hopsa!

Så er springhøjden sat ned, og Amie er i ilden.

I baggrunden sidder halvsøster Babs og ser interesseret på Amie's præstation, før hun selv skal på banen.

Ned fra "A-brættet" og husk lige kontakt-feltet, tak!

Tid til en gang slalom. Amie kan selv.

Amie på vej over balancen.

Videre op og igennem hjulet.

Så startede vi på lydigheds-konkurrencerne. Babs følger fint med Marjelle.

Marjelle efterlader linen sammen med Babs, ude i feltet.

Jammen, er det ikke Fiona og undertegnede?

Jo, såmænd. For en gang skyld deltog vi også i en lydighedskonkurrence.

Det er fin kontakt.

Lidt lineføring som vi øvede for snart 9 år siden.

Tak Fiona. Pænt af dig at hente apporten til mig.

Jeg fik også lov at deltage med Heeven, men vi mangler en del træning før vi forstår hinandens opførsel, bevægelser og kropssprog.

Det var dagens høst:

Amie nr. 3 i lydighed, og Fiona nr. 4.


Det ser ud som om Amie kommer snigende ud af tunellen, men fotografen Jurjen har haft den ultra korte lukketid på sit camera, for Amie havde faktisk travlt.
Vinderne i lydigheds-konkurrencen.

Til udstillingen dagen efter, fik Amie et Uitmuntend" hvilket svarer til en første præmie med ck på en dansk udstilling.
Her står hun sammen med sin lille halvbror X'Scarramousse fra Luxembourg. (Det er Amie til højre)

Babs til højre ventede sammen med sine to bofæller, Borre og Border Collie'en Nessa.

Vi kørte til Holland kl. 6.30 fredag morgen d. 19. november 2004 med let frost på jorden. Da vi nåede Hamburg begyndte det at regne og det slog flere gange over i slud. Da vi kom til Holland lige over middag, hvilket var noget hurtigere end forventet, var himlen fuldstændig sort, og pludselig begyndte det at hagle med kæmpe-hagl. Jeg var virkelig bange for at få buler i bilen, og hundene satte sig op i buret bagi, og kunne ikke forstå larmen.
På trods af disse ekstreme vejrforhold, nåede vi m
idt på eftermiddagen ned til Houten, syd for Utrecht, hvor "vores" meget lille Babs bor sammen med Marjelle og Arjan. Marjelle stod for Klubmesterskabet i AG og LP, men havde midt i al planlægningen lovet at vise os lydighedsprogrammet vi skulle op i dagen efter. Vi gik en hurtig tur med hendes 2 doeser og den unge Border Collie, samt vores 3 doeser. Da Marjelle så tog Babs i line og skulle til at vise os programmet stod det ned med hagl, slud og regn. Et frygteligt vejr, men vi blev ude og fik flere overraskelser mht. afviklingen af lydighedsprogrammet, så det var godt at vi lige fik det at vide.
Så kørte vi de sidste kilometer til Gorinchem hvor hotellet ligger. Nogle af de andre danskere var lige kommet.
Vi havde i Houten købt ost og brød, så Annie & Willy og os mødtes på vores værelsen til en snak bl.a. om det vi lige havde erfaret med lydighedsprogrammet, da de også skulle deltage dagen efter.

Da vi stod op næste dag, regnede det og der lå et lag is på bilen. Ikke særlig godt til AG. Vi fandt banen, og heldigvis var der opholdsvejr da vi slog vores telt op. Der var tilmeldt 48 hunde til arrangement men sandsynligvis pga. vejret var der ikke mere end 25-30 deltager som mødte op og næsten ingen tilskuere. Det var synd men vejret i november er ikke sådan at spøge med.
Så blev der stillet op til et "game" som er en form for uofficiel opvarmnings-konkurrence. Her giver spring 1 point, hjul og tuneller giver 2 point, balance og A giver 3 point. I løbet af 30 sekunder skal man tage så mange forhindringer at man får 21 point og være i mål inden for tiden og helst i den bedste tid. Samme forhindring må ikke taget igen før end man har taget en anden ind imelllem. Det var sjovt men svært, og flere deltager i de officielle konkurrencer undlod at deltage, da de fleste hunde jo netop er bedst i første start men f.eks. Heeven har godt af at prøve de nye forhindringer da de så lidt anderledes ud end dem vi normalt træner med.

Det begyndte at småregne igen og temperaturen var ikke over 5°, så vi sad med vores varme kaffe og frøs i teltet da vi skulle starte med agility.

Vi fik os en overraskelse, godt nok var springhøjden for de store hunde kun 55 cm men banen var bare svær! Vi vil skyde på at sværhedsgraden kan sammenlignes med en klasse 2/3 med op til 3 klare fælder og meget kringlet bane uden plads til at manøvrer på. Ud af vores i alt 6 starter med 3 hunde blev vi diskvalificeret i alle 6. Øv, vi havde jo håbet på at Fiona og måske Amie kunne have klaret sig. Der var heller ikke forfærdeligt mange af de øvrige deltager som gennemførte.

Der var meget stor forskel på de andre deltagere, de fleste var dårligere end f.eks. vores Fiona. Endten var de meget langsomme eller meget utrænede, og så var der selvfølgelig de "professionelle" folk hvis hunde bare vidste hvad det gik ud på. Vi så flere eksempler på Schapendoes der arbejde lige så hurtigt og langt foran føreren som f.eks. en Border Collie. Imponerende, men de havde så problemer med, at når der ikke er tæt kontakt til hunde på sådan en svær bane, så kan hunden meget nemt løbe forkert.
AG måtte afbrydes et par gange pga. af sne- og hagl-byger. Da vi skulle have frokostpause gik vejret helt amok og temperaturen faldt betydeligt. Hold op hvor var vi kolde og våde, og klokken var kun henad 13.00. Desværre havde de andre det jo på samme måde, så efter præmieoverrækkelsen i AG, forsvandt de fleste og der var næsten ingen tilskuere til lydigheden.
Der var 22 deltagere i lydighed, og hele 7 deltagere var kommet kun for lydighed så deres hunde var ikke trætte efter en lang formiddags agility. Enkelte mødte op med hunde som havde bestået G&G1 som vi nu skulle op i. Nogle havde endda bestået G&G2 og trænede G&G3.
Jeg satsede mest på Heeven, men da jeg trænede lidt på banen hvor vandet flere steder stod op over støvlesnuderne kunne jeg godt mærke at samarbejdet ikke rigtigt virkede. Jeg prøvede at spille over-glad men det skulle jeg ikke have gjort for så vidste Heeven at der var noget galt. De havde også brugt kæmpe-kegler til fremdadsendelses-feltet. Det er sådan en vi normalt bruger til første del af elite fremkald, og her skal de løbe ud til keglen og når vi stopper dem, stille de sig bag den med front i mod os for at modtage en ny kommando, så det lovede jo ikke så godt.
Fiona og jeg skulle op i første gruppe, og det vidste sig at alt det vi havde fået at vide var rigtigt nok, men fordi der ikke er ret mange der dyrker lydighed i Holland, og de fleste deltagere derfor var helt utrænede, blev der set igennem fingrene med mange ting. Der blev sludret med hundene, der blev rettet på dem, og flere øvelser burde have givet 0 fordi de simpelthen ikke blev gjort som det stod i reglementet. Nå, men da Fiona og jeg kom ind, var Fiona jo både fysisk og psykisk træt efter agility, så hun var enormt koncentreret uden at være stresset som hun af og til er, når vi er til lydighedsprøve, så vi kørte bare "klatten". Det eneste vi ikke kunne få max. point i, var fremadsendelsen hvor jeg som forventet måtte bruge 3 kommandoer på at få hende dækket af midt i feltet. De andre havde jo lært deres hunde på 1 kommando selv at løbe ud i midten og dække med det samme. Så skulle jeg ind med Heeven, men aldrig har jeg oplevet hende så forvirret. Hun kunne ikke sætte sig når jeg gjorde holdt, hun skulle have alting at vide 2 gange, og hele tiden kiggede hun fuldstændig desorienteret op på mig. Jeg blev vist lidt sur på hende og gav hende nogle hårde "plads"-kommandoer.
Efter de to første hold fik jeg at vide at jeg (uofficelt) førte konkurrencen klart foran nummer 2.

Så skulle Marjelle ind med lille Babs. De har lige bestået de indledende prøver og skal til foråret op i deres første officielle G&G1 så dette var en god træning. Det så flot ud, selvom både fører og hund mangler en del sikkerhed og erfaring.
Lene og Amie havde jo ikke trænet det hollandske program for ikke at forvirre Amie når hun nu stadig skal op i Elite-programmet herhjemme i løbet af efteråret og vinteren, men Lene og Amie's erfaring og sikkerhed gjorde, at Amie på trods af vandpytterne på banen minsandten satte sig når hun skulle og dækkede når hun skulle. Imponerende!
Så blev det mørkt og vi broklede teltet sammen og smed det bag i bilen sammen med vand, is og mudder.
Inde i cafeteriet var det dejligt varmt og der var hele 5 præmier til de 22 deltagere. Nr. 5 blev Marjellle med Babs, og nr. 4 blev Fiona. Da blev jeg godt nok skuffet, men heldigvis blev Amie nr. 3.
Da vi så de sammentalte point kunne vi se at der var meget lidt forskel i toppen, og at vi burde have været højere oppe såfremt dommeren havde været mere seriøs. Ud af de 320 mulige point fik Heeven 295,5 point, Fiona fik 310,5 og Amie 311,5 point. Nr. 2 fik 313 point og nr. 1 fik vist nok 316, så det var tæt.
Så kunne vi endelig kører hjem i mørket. .
Næste dag skulle vi til den årlige clubmatch som er den største udstilling der arrangeres for Schapendoes.
Amie var med i opdrætter-klassen hvor vi havde den dommer som vi også skal have til klubweekenden i Nyborg næste år. Her fik hun et "Uitmuntend" som kan sammenlignes med en førstepræmie med ck på en dansk udstilling. I åben klasse tæver fik Babs også et "Uitmuntend", så det var jo godt nok.
Samlet vinder hos hanhundene blev en finsk hund. Den vandt så i sidste ende over Lonneke (sidste års vinder) og blev dermed første finske clubmatchvinder.

Det var det. Jeg fik talt med en masse og fik knyttet nogle forbindelser til andre agility-folk, som taler om at de vil komme et hold på ca. 4-5 familier til vores klubweekend næste år såfremt vi afholde agility-konkurrencer samtidig med udstillingen. Desuden har Marion med Douwe (fra til Heeven's 2. kuld) allerede planlagt at komme for at deltage i vores udstillingen. Douwe vandt clubmatch udstilling i 2002 og blev nr. 2 i 2003, så vi håber han har bevaret "formen" til når han kommer til Danmark og møder sine sønner og døtre for første gang.

Hjemturen var ikke særlig rar. Efter Holland begyndte det at regne og da vi passerede Hamburg begyndte det at blæse helt vildt så jeg måtte have godt fat i rattet.
Nu er det overstået, og vi har besluttet at såfremt der bliver afholdt AG/LP næste sommer, så deltager vi, men bliver det i forbindelse med udstillingen i november, så har vi ikke lyst.