Til VM i lydighed
med en
Schapendoes

Af Lene Sunzenauer
(Foto: Jan Kölner & Michael Varding-Hasse)

Fille og jeg blev inviteret til at deltage i VM i lydighed som fandt sted i forbindelse med World Dog Show (WDS 2010) i Herning i uge 25.
Det var en chance som jeg sikkert aldrig fik igen – i hvert fald ikke i Danmark, og med Fille – så efter en tur i tænkeboksen, takkede jeg ja.
Jeg var mest bekymret for om Fille kunne koncentrere sig indendørs med så mange tusinde hunde og mennesker. Hun havde aldrig været til prøve i en hal med gulvtæppe og slet ikke med så mange forstyrrelser.
Men på den anden side, så var jeg 100% sikker på, at vi ikke skulle op i regnvejr og at der ikke var højt vådt græs.
Onsdag: Onsdag aften var alle de 10 danske deltagere til samling i Herning for at tale om hvordan morgendagens program så ud. En hyggelig aften hvor vi fik styr på alle de løse ender – bl.a. hvad vi ville træne i de seks minutter vi hver især havde til rådighed om torsdagen.
Torsdag: Jan skulle være speaker og skulle allerede være i Herning kl. 7.30. Så jeg havde aftalt med en hunde-veninde at køre med hende – det gav lige en time mere så jeg kunne få luftet de andre hunde godt af.
Nå, men Fille klarede det helt fint at komme ind i hallen til alt det hurlumhej der nu er til sådanne et kæmpe arrangement. Da vi gjorde klar til indmarch, begyndte Jan at tale i højttalerne, og så var det at Fille blev lidt skeptisk. Da vi marcherede ind – land for land – begyndt musikken også at spille (også Jan’s idé med “YMCA” for fulde gardiner!), og så havde Fille fået nok. Hun ville gerne hjem og det kunne godt være med det samme. Men med gode guffer fik jeg hende dog overtalt til at det var lidt sjovt.
Og så skulle vi ellers ikke noget før kl. 14.18. Der havde vi hver vores 6 minutter til at træne inde på det glatte filt-gulvtæppe. Jeg havde aftalt at træne sammen med to andre, og vi fik så i alt 18 minutters træning.
Det passede helt perfekt med tiden, for nu kunne vi gå over og se alle Schapendoeserne blive udstillet (86 Schapendoes fra hele Europa).
Og så var der bare tilbage at vente til det blev vores tur. Endelig var de øvrige lande færdige med deres træning, og vi kunne få lov at træne. Fille var ikke påvirket af at være inde på gulvtæppe – tværtimod startede hun med at tonse afsted, springe op i luften og skabe sig som kun Fille gør. Men hun kunne altså ikke finde feltet… og springet var så underligt at hun bare løb uden om. Jeg gjorde hvad jeg kunne, for at hun skulle synes det hele var sjovt.
Indtil videre var jeg slet ikke nervøs. Jeg tror det var fordi jeg kendte Fille og ved hvordan hun kunne finde på at fjolle rundt. Jeg havde ingen forventninger over-
hovedet om at det skulle gå forrygende. Jeg ville bare gerne vise en glad hund, af en anderledes race frem (behøver jeg at nævne, at de 9 andre danske deltagere var Border Collier, ligesom langt de fleste fra de andre lande af).
Havde det været Odie jeg skulle have været op med, havde jeg helt sikkert været meget nervøs. Odie kan nemlig, modsat Fille, være utrolig hurtig og præcis. Forventningerne til Odie ville være meget større, end dem jeg havde til Fille. Jeg tog denne oplevelse som en engangs-fornøjelse med Fille og ville nyde det fuldt ud… og håbede at jeg kunne give Fille en rigtig god oplevelse også.
Fredag: Efter en frygtelig nat hvor det nærmest var “hedebølge” var det endelig afgang til VM i Herning. Konkurrencen begyndte kl. 8.00 med fælles-dæk og fælles-sit for alle hunde. Fille skulle altså op fra om morgenen og så igen sidst på dagen til sine individuelle øvelser.
Stadig ingen nerver hos mig… faktisk har jeg været mere nervøs når jeg skulle til en “almindelig” prøve.
Prøverne foregik i to ringe lige ved siden af hinanden. De første seks hunde gik ind til fælles-dæk og lige så snart de var færdige gik de over i ring 2 og lavede fælles-sit, mens et nyt hold gjorde sig klar til dækken i ring 1. Når de andre øvelser gik i gang, startede man igen i ring 1 – lavede fire øvelser – og gik så over til ring 2 og lavede de sidste fire øvelser. Man må sige at Dansk Kennel Klub havde forstået at planlægge det, og hjælperne var effektive til deres arbejde, så det hele foregik hurtigt og glidende. Det kørte bare derudaf – der var faktisk uafbrudt hunde i begge ringe. Mere spændende for publikum og langt hurtigere afvikling af prøverne. Hver ring havde to dommere som begge gav en karakter for øvelsen. Begge karakterer blev så langt sammen og divideret med 2, og det var den karakter der så var gældende.
Tilbage til Fille… Vi starter med fællesdæk – jeg var lidt nervøs for at Fille ville gå, da hun var en lille smule trykket over situationen. Men hun slappede hurtig af og laver en god afdækning. Karakteren fra de to dommere: 8 og 9,5 (10 er det højeste og 5 er det laveste).
Videre over i næste ring til fælles-sit. Fille klarer det igen flot og fik 8,5 og 9 – jeg tænker hun har løftet et ben eller lige stukket næsen ned til gulvtæppet.
Og så var der bare at vente og vente… den første dansker skulle op som nummer 8. En helt ung hund som også var ny i eliteprogrammet. Den lavede faktisk en rigtig god “fri ved fod”, men karakterene blev kun til 0 og 5 (fri ved fod var dræbende lang, ca. 4 min., og jeg var sikker på at Fille ville “stå af” mindst halvvejs) – okay, så vidste jeg lige som godt hvad klokken var slået for Filles fri ved fod…
Klokken blev omkring 16.00 før vi skulle op igen. Jeg kunne godt se på Fille, at hun var ved at være træt. Men hun var glad og gik frisk med ind til fri ved fod. Og jeg synes faktisk hun gjorde det rigtig pænt. Hun fulgte glad med mig, satte sig pænt på plads ved alle stop, og først til allersidst hang hun en lille smule. Men Fille tager lige et splitsekund længere om at sætte sig på plads end tilladt er, til et VM (kigger først på mig med sine store brune øjne og synker så langsomt ned på plads) to små skæve plads havde hun også, og som skrevet hang hun en lille smule et kort øjeblik. Jeg var meget tilfreds og synes det var en af de bedste fri ved fod vi havde lavet… men, men... dommerne var ikke helt enige – der var ikke plads til det u-perfekte: “0 – 0” fra begge dommere!
Næste øvelse var “indkald med stå og dæk”. En øvelse som Fille dagen før under træningen havde lavet til et 10-tal. Men Fille ser simpelthen ikke min kommando og løber med 180 km/t helt ind til mig. Jeg var meget overrasket, da jeg var sikker på at det var en øvelse som vi ville få høje point i. Igen 0 – 0 fra dommerne.
Så var det “fremsending til feltet”. Fille løber flot ud til keglen, men tog et ekstra skridt hen mod keglen efter jeg havde sagt stå (hun ved jo godt at jeg vil have hende helt ind til keglen). Videre ud mod feltet. Jeg ved at Fille fjoller meget i den øvelse og kræver rigtig lang tid til at bremse i, og så tilmed på glat filt-tæppe. Så fem meter før feltet brøler jeg “STÅ!”… men nej, nej, Fille skulle lave sit åndsvage hop i luften og lander lige bag feltet. Hun ved igen at det ikke er ok, og skynder sig ind i feltet hvor jeg dækker hende af. Resten af øvelsen gik fint, men karaktererne blev kun til 5 og 0????
Næste øvelse: Højre/venstre apport. Vi havde trukket den højre og igen løber Fille fint ud til keglen først (tog igen et skridt efter ståkommandoen) og så videre ud til apporten – løber lidt langsommere ind med apporten end ud til apporten men ellers ingen problem i den øvelse, karakter: 6,5 og 5.
Det var de fire første øvelser og vi gik videre over til ring 2. Første øvelse her var stå-sit-dæk under gang. Jeg mister efter de første skridt Filles opmærksomhed i et splitsekund, taber hende og når ud om den første kegle inden Fille finder ud af at hun ligesom var ved noget. Jeg siger: “Fille, plads” og hun skynder sig op til mig, men skærer lige hjørnet af og tog den indenom keglen op til mig. Herefter tog hun samtlige tre positioner, men karakteren fra dommeren var 0 – 0. Den inder-haling af keglen samt to ekstra kommandoer giver altså 0...
Så var der spring-apporten. Fille nægtede i går til træningen at springe tilbage med metal-apporten over det underlige hvide spring. Men i dag var der ikke noget problem – laver øvelsen flot. Karakter: 8,5 og 8.
Videre til næsesøg. Fille drøner ud til næsesøgene – snuser i to sekunder og kaster sig tilbage med en næsesøgs-genstand. Jeg tror faktisk det er den forkerte fordi det gik så hurtigt – men nej, Fille havde styr på det. Afleverer med en lille skæv plads. Karakter: 7,5 og 7.
Sidste øvelse var fjernkontrol. En genial “tavle” ser for første gang dagens lys i Danmark. Skiftene var skrevet på en stor tavle og hver gang en rød lampe lyser ud for positionen må man tage stillingskiftet, tiden var indstillet automatisk mellem hvert skift. Rigtig smart, fordi der nu blev ens tid for alle hunde at foretage skiftene i og du stille og rolig kunne stå og vente på den røde lampe. Fille gør det rigtig flot og fik 8,5 og 8.
Jeg var meget tilfreds med Fille og kunne ikke undgå at høre klappene og latteren fra publikum når Fille fjollede lidt – for det gjorde hun altså mellem øvelsen. Hun havde en rigtig god prøve og det samme havde jeg. Vi fik nøjagtig det vi var kommet efter: En rigtig god oplevelse.