DAGBOG
for

DAN de DOES D-kuld:
Før fødsel, fødsel og 1. uge

2. uge 2nd week: CLICK HERE
Maj
19. maj: Det var den dag, og hvad gik den dog med? Vi havde planlagt at vi skulle nå en masse herhjemme mens hvalpene var så små at de ikke krævede så meget opmærksomhed, så i denne uge er det Jan der går derhjemme mens Lene arbejder, men tiden flyver afsted uden at man når hvad man havde planlagt.
Det er ved at være temmelig svært at holde hvalpegården "fri" for "fremmede" hunde. Så snart en hvalp brokker sig lidt mere end normalt så springer Amie, Odie eller Heeven ind for at se hvad der sker. Det er kun gamle døve Fiona som ikke ved hvad der foregår. Fille var her til aften med på en længere gåtur og det var tydeligt at se at hun har savnet at spæne rundt og snuse til alt og rulle sig i det dugvåde græs, samt drikke af den rindende bæk. Hjem og få en ordenlig gang foder og så op i kassen til de små, og der ligger hun fra mørket falder på til kl. 7-8 om morgenen.

Hvorfor ligger Fille sådan?

– Fordi hendes yngel bare sover og ikke gider putte når mor vil!

Det her holder Fille utrolig meget af, og falder straks i søvn når de dier.
18. maj: Fille er utrolig opmærksom på at hvalpene har det godt, men på den anden side er hun jo en aktiv og fjollet Schapendoes så hun vil også gerne have at der sker lidt mere, så en gang imellem hopper hun ud af kassen og styrter rundt i haven og undersøger alle de steder hvor hun efterhånden har gravet huller, for lige at tjekke om alt står vel til.
Det hele foregår i lyn-tempo for hvalpene skal jo også passes, derfor er hun snart tilbage i hvalpegården hvor hun kaster sig på madrassen ved siden af hvalpekassen og med et stort "PUST!!!" ligger hun og venter på bare den mindste lyd fra kassen og så er det op og gøre dem rene og made dem igen.
Man kan se på Fille at når der er styr på hvalpene har hun det godt og hun tager en lur mens nogle små-dier og andre bare ligger og flyder i deres mors pels.
Hele natten ligger hun i kassen og puster og stønner af varme, men hun viger ikke fra dem når det er mørkt.

Fille ligger og nyder det mens hvalpene sover i kassen.

Et lille "piv" og straks hopper Fille-mor op i kassen til sine hvalpe.
17. maj: Én ting var vi enige om, de tre gamle skulle ikke ind til hvalpene, men, men...
Fille var lige gået ud for at tisse og jeg gik og gjorde vindueskarme rene. Da jeg går forbi hvalpekassen, ser jeg Fille og siger: "Er du allerede kommet ind igen?" Jeg går videre til næste vindue og stopper pludselig op... den hund var for lille til at være Fille! Hurtig tilbage igen og hvad ser jeg? Lille sorte Amie sidder midt i hvalpekassen mellem hvalpene og lader som om det er det mest naturlige sted at være for hende lige i øjeblikket. Jeg synker en klump og går stille ind til hende. Men hun er fuldstændig rolig, og da jeg siger hun skal komme med ud bukker hun sig ned og slikker lidt på hvalpene. "Nu er det sgu' mine hvalpe, og jeg forlader dem ikke!"
Der skal en stor bøf-stang til, for at overtale hende til at forlade hvalpekassen. Amie som vi var sikre på ikke ville kun døje de små, har alligevel så meget moderinstinkt, at hun nu holder vagt hele tiden for at snyde sig ind til hvalpene.
Ja, hundenes verden er ikke altid hvad vi går og tror den er :o)
16. maj: En af de små hanner havde muligvis forædt sig, så han klagede gevaldigt i nat, så meget nattesøvn blev det ikke til. Fille blev vældig ulykkelig over den lilles piben men kunne ikke gøre noget. Ud på morgen faldt der ro over ham og han faldt i søvn, og det samme gjorde vi.

Er de trætte eller hva'?

Der er allerede nogle som holder sammen.

De andre holder øje med hvad der foregår inde i hvalpegården, det både lugter underligt og så kommer der sommetider nogle sære lyde!
15. maj:
Kl. 17.00: Fille smuttede lige lynhurtigt ud af hundelemmen og ud i "hundeskoven" som ligger ude bag ved bagdøren. Det var her, hun under opblokningen før fødslen, lå og skjulte sig bag det lille hundehus. Da jeg nåede der ud, var hun krøbet videre fra hendes gamle skjulested og ind gennem hækken til skoven, hvor hun nu vildt og voldsomt gravede et herligt stor hul i skovbunden.
Dejligt med alle de rodtrevler, blade, jordklumper og alt godt fra jordbunden hun nu synes hvalpene skal nyde godt af når hun kigger forbi sin familie igen.
Jeg tror hun ligger og snorker med åben mund.
En lille ige som lige skal gøres ren af mor.
Jammen, de er da søde!
Det hele set lidt fra luften.

Kl. 12.00: Fille er nu så fortrolig med sit ændrede liv at hun både kan spise og drikke uden at det skal foregå i hvalpekassen. Det er dog stadig svært for hende at forlade hendes små guldklumper, så når hun skal ud at tisse begynder hun at pibe og hopper ud af kassen, men stopper op halvvejs ude af hvalpegården hvor hun så står pibende og kigger skiftevis på hvalpene og udgangen fra hvalpegården. Når vi så har overbevist hende om at det er ok at komme med udenfor og tisse, skynder hun sig ud - støver lynhurtigt igennem gårdspladsen, måske når hun også at hoppe ind bag en busk og grave lidt mere i det påbegyndte hul, får tisset og løber hurtigt over til døren hvor hun pibende beder om at komme ind til sine hvalpe.

Vi har ladet både Heeven og Odie komme ind i gården og lige få snust lidt til hvalpene, men heller ikke mere. Det ser ikke ud til at stresse Fille, men hun bryder sig garanteret ikke om at der står sådan en hund og stikker hovedet ned til sine hvalpe.

Hvalpene sover også sommetider for sig selv nu. Der er heldigvis så varmt i vejret at temperaturen når over 22° i stuen og når de har spist ligger nogle af dem sig lidt væk fra Fille som så bare sidder og kigger trist på at de ikke vil ligge inde ved hende hele tiden. Der går ikke ret mange minutter på den måde, for så strækker Fille hals og kan lige nå ud og begynde at gøre dem rene igen. Så bliver de vækket og kryber pibende ind til mor igen. Det passer Fille fint, og hun lægger sig ned oven på de små.

Jeg ville ellers have taget et par portræt-fotos af de små, men det er ganske umuligt da Fille bliver meget bange og ophidset, så det må vente lidt.

Nu kan de allerede ligge lidt for sig selv.
Fille vil dog helst at de ligger inde ved hende.
14. maj:
1 døgn efter fødslen: Der er nu faldet meget ro over Fille, som er meget opmærksom på sine hvalpe som ustandselig bliver slikket rene. De har alle taget godt på i vægt så vi krydser fingre for at alt bare forløber som det burde fra nu af.

Han nr. 1, "Førstfødte han", vejer efter 1. døgn 330 g.

Tæve nr. 2, "Klonen", vejer efter 1. døgn 315 g.

Han nr. 3, "Lyn", vejer efter 1. døgn 345 g.

Tæve nr. 5, "Prik", vejer efter 1. døgn 330 g.

Tæve nr. 7, "Sidstfødte tæve", vejer efter 1. døgn 245 g.

Her er de så, de 5 små nye DAN de DOES-hvalpe.

En kommer til at hedde "Daisy May", en anden skal hedde "Dicte". En af drengene kommer til at hedde "Dusty" og skal minsandten sammen med "Disco" helt over til Sjælland.


Fille overskuer sin lille familie.

Lige et døgn gamle og tæve født som nr. 5, som vi nok for nemheds skyld vil kalde for "plet" fordi hun har en markant lille sort plet midt i det hvide på bagenden, er i fuld gang med at få sin middagsmad.

Efter at have ædt er det godt med en lur.

Vi synes selv at det var en af de hårde fødsler, så vi slappede lidt af omkring midnat i går, hvor vi fik vasket hænder, ryddet op, gjort lidt hårdt tiltrængt aftensmad klar, samt åbnet en "fejre-vin".
Pludselig kalder Lene henne fra hvalpekassen - hun kunne ikke finde den lille tæve som havde fået bundet sin navlestreng op. Det alle opdrættere frygter var desværre sket... Fille som var utrolig træt og afkræftet efter den lange dag havde lagt sig oven på sin lille datter, og havde kvalt hende. Det var godt nok trist for anden gang den aften at skulle gå ud med spaden over skulderen for at begrave en perfekt lille hvalp.

Selvom vi var enormt trætte efter den hårde dag, valgte vi at have vagt på skift resten af natten, i tilfælde af at Fille skulle lægge sig på flere af hvalpene, men det var ikke nødvendigt og her til morgen, er hun mere frisk og utrolig opmærksom på hvor hvalpene er, og så snart der er en lille utilfreds lyd reagerer hun med det samme, så hun skal nok blive en god mor for sine 2 små sønner og 3 døtre.


I nat var det ikke sjovt for Fille og os.

1. dag, og det hele ser lidt lysere ud for alle.

De gamle har ikke haft det specielt nemt i det sidste døgn, og Fille har stadig hvalpegården for sig selv.
13. maj:
Kl. 20.30: Fille er nu meget træt og virker afkræftet, så det kom bag på os at mens hun lå med alle 5 dienede hvalpe, pludselig begynder at presse flere gange, og så kom der minsandten endnu en lille tæve på kun 225 g. Nr. 2 han vejede 310 g så der bliver forskel i højde og drøjde på det kuld.

Kl. 19.00: Det var ikke det sjoveste vi har prøvet...
Fille stressede helt vildt over opblokningen. Hun savlede, stønnede og pustede så jeg blev helt bange for hendes hjerte. Vi havde hende ude i snor hvor hun bare kæmpede for at stikke af og grave sig ned i buske og krat. Efter at have besørget, fik vi hende ind i hvalpegården hvor hun fortsatte med postyret og kravlede bl.a. helt op i en vindueskarm for at komme ud og grave sig ned.
Det hjalp da vi dækkede hvalpekassen til med et tæppe og det kunne betragtes som en hule.
Pludselig uden varsel kl. 15.30 lå der en hvalpe indhyllet i forsterhinden, ingen tegn på veer men bare "plup" så lå den der. Fille virkede noget forvirret over hvad den lille han ville, så når han endelig fandt sig en dievorte, og begyndte at give små lyde fra sig, rejste Fille sig for at kigge på den underlig dims.
Det gik så i ujævne ryk med nr. 2 (kl. 17) og 3 (17.15), som også blev født uden veer.
Hvalp nr. 4 var desværre død ved fødslen (kl. 18.15) på trods af alle Lene's forsøg på genoplivning, men der var grøn væske på ham, så moderkagen har revet sig løs og han har ikke været ude så han kunne trække vejret. Pludselig midt i ulykken, opdagede vi at der minsandten lå 4 i kassen. En lille meget livskraftig tæve var født samme tidspunkt som den døde bror, og vi havde ikke opdaget hende.
Kl. 19.05 kom endnu en pige som havde hul på navlestrengen, men Lene har før været hjælper til Amie's kejsersnit, så lynhurtigt havde hun lavet en lille lykke at tandtråd og bundet rundt om den lille blødende stump - strammede til, og wupti - så var blødningen stoppet.
Så nu er der 2 hanner og 3 tæver, og det ser ud til at der er faldet ro over den lille familie.
Puha, var der nogen som sagde at det er den 13. i dag?

Kl. 13.00: Har lige hentet Fille ind. Hun vil helst ligge udenfor men der er det jo svært at holde øje med hendes tilstand. Hendes nye foretrukne sted er bag det fine hundehus vi købte specielt til hende, men som hun aldrig bruger. Har forøvrigt vejet hende og hun vejer her før fødslen er nu 24,2 så hun har taget ca. 4 kg på.


Nu slapper vi bare af og venter på at det passer Fille at føde.

Kl. 10.00: Hun har nu enkelte perioder hvor hun sitre over hele kroppen og brummer fordi det gør ondt, så det går efter bogen. Der kan stadig gå mange timer på denne måde. Stakkels Fille...

Kl. 6.00: Så startede optakten til fødslen. Fille er jo på alle måde en flink og rar hund, så 5 timer efter at Lene var kommet hjem efter hendes 3-dages agility-stævne, begyndte Fille så småt at "blokke op", dvs. det er forstadiet til rigtige veer, men det er ubehageligt for hende, så hun puster og stønner, hvilket hun så har gjort hele natten. Jeg sov på madrassen i hvalpegården, og Fille valgte selv at sidde og halse inde i hvalpekassen det meste af natten, så meget søvn har vi ikke fået.
Nu er kl. 6 og jeg vil gå ovenpå og få et par timers søvn, mens Lene overtager min plads i hvalpegården.
Fille's temperatur er nu nede på 37,5°.

12. maj: Intet nyt er godt nyt... Hvalpene bøvler rundt i hendes mave og Fille drikker, hviler i skyggen og prøver at holde varmen ud.
10. maj: Uha, de vil ud nu. De bøvler meget rundt i maven på Fille. Hendes temperatur er omkring de normale 38°C så nu har vi også et fingerpeg når temperaturen begynder at stige og falde, og så falde drastisk for så sætter fødslen ind.

I nat sov jeg nedenunder på en madras i hvalpegården, så Fille ikke behøver at møvre sig op ad trapperne til 1. sal hvor soveværelset er, men da jeg vågnede efter en urolig nat med et rend af hunde, lå der 3 hunde spredt inde i hvalpegården mens Fille, som den eneste, lå og sov ovenpå i soveværelset...

Kan I forestille jer en gravid kvinde i slutningen af 9. måned som springer over en mur på en meter? Nej vel... men det gjorde Fille her til morgen. På morgenturen inden det blev for varmt gik Fille rundt inde på et område om er omkranset af en ca. 75 cm lecamur, og da vi andre var ved at forsvinde ind i en granskov, sprang hun let og elefant over muren. Puha, der holdt jeg lige godt vejret!

9. maj: Mærkede i morges første klare tegn på liv i Fille's mave. En lille "albue" blev trykket ud i siden på Fille.
8. maj: Jo, lidt tyk er Fille da blevet, specielt når hun står ved siden af Fiona. Fille har nu fået mælk i dievorterne, så vi nærmer os hurtigt den spændende tid hvor hun skal føde. Jeg gætter på 4-5 hvalpe, Lene gætter på 6-7.

4. maj: I de sidste par uger før fødslen intensiveres alt for den vordende mor, og i forhold til sidste søndag har Fille taget 1,2 kg på i vægt. Hun er stadig med på at gå ture men ellers ligger hun bare i skyggen og puster tungt. Da hun kom hjem fra en morgentur, væltede hun om i perlegruset på gårdspladsen og da vi kom hen mod hende ville hun trille om på rygge for at blive kløet på maven, men hun kunne ikke trille pga. den store mave og måtte vugge som en stor hval for at komme om på ryggen. Hun får nu udelukkende hvalpefoder således at hendes krop får de næringsstoffer som hvalpene har brug for nu hvor de vokser så stærkt.
1. maj: Vi har næsten ikke sovet i nat. Det var rimelig varmt og Fille pustede og stønnede så gardinerne blafrede. På et tidspunkt gik hun ned ad trapperne fra soveværelset og sprang ud af hundelemmen, da de havde fået kraftben dagen før kunne det være at hun havde fået dårlig mave så jeg måtte tumle ned ad trapperne for at tjekke hende. Hun sad på trappen og pustede lige udenfor bagdøren. Da hun så mig vraltede hun logrende ind og stillede sig foran vandskålen: Hun ville have frisk vand! Efter at have drukket en halv liter vand (den anden halve ligger lå spredt over hele gulvet da hun forlod skålen) gik vi oven på og jeg tog vandskålen med op. Så var der endelig ro.
I det hele taget drikker hun enormt meget i øjeblikket hvilket er naturligt fordi hun puster og stønner så meget. Hun spiser også 3 små måltider om dagen, og tisser og klatter op til 4-5 gange om dagen. Underligt nok, så har hun absolut ikke mistet appetitten, hvilket mange drægtige tæver gør i perioder; tværtimod har Fille fået skærpet sin glubende sult og man skal passe på sine fingre hvis man giver hende en godbid. Derfor var det også nemt at få hende til at spise en ordenlig portion gul pasta fra en tube med ormemiddel. Når hormonerne ændre sig i kroppen på en drægtig tæve, sættes klækning af orme-æg automatisk i gang, således at hvalpene får orm ind via navlestrengen. Det kan vi minimere ved at give Fille en ormekur. Når hvalpene er blevet noget ældre giver vi også dem en ormekur lige før de skal vaccineres hos dyrlægen, for at vaccinen ikke skal få nedsat sin virkning såfremt der er mange orm i hvalpens krop og dermed udsætter hvalpens imunforsvar for pres.
Vi er spændte på om Fille holder tiden på 63 dages drægtighed, dvs. at hun føder onsdag d. 14. eller om hun føder før tid nu når hun er så mærket af sin drægtighed.

I eftermiddags indrettede vi den del af stuen hvor hvalpegården skal være de næste ca. 2 måneder.

Det er Fille som sidder inde i hvalpekassen og kukke-lure...

May
18th of May: Fille is realy a good and caring mother to her litter, but she is also an active and funny Schapendoes, so she likes more to happen. Therefor she sometimes leaves the puppies if they are a sleep, and run outside to check up on all the holes she has been digging all over the garden, but soon she is back in the puppy yard, where she lays beside the puppy box until just a little sound from the box then she jumpes up and clean them up and feed them. The whole night she is not leaving the box, but is staying together with the puppies while she is gasping for air, because it is hot and nice to the puppies for very warm for Fille.
17th of May: When Lene was cleaning up the house, she passed the puppy yard wher Fille was sitting in the puppy box. "Are you allready back in the box" I asked because Fille has just left for peeing outside. Lene keep on her work, but suddenly she stops. "Fille has not such a small head!". Back to the box and no it was not Fille, but little black Amie who was sitting in the middle of the box among the 5 puppies as it was the most natural place to be. Lene asked her to leave the yard which is forbidden area to the other dogs in our house as long as the puppies are so small, but Amie refuses and even lick one of the puppies that is laying infront of her. Lene had to show Amie a beef stick before Amie left the puppy yard.
We thought that Amie would hate the small creatures but her mother instinct is to strong that she from now on is staying close to the puppy yard just in case she can take the puppies from Fille.
Crazy dogs!
16th of May: One of the little males had probably got too much to eat, so in the middle of the night he was complaining a lot for about an hour or so. In the morning he fell asleep, and so did we.
15th of May: Fille is now to confidential with her new life that she can eat and drink outside the puppybox, but she is very alert to the sounds from her little babies, and rush back as soon as they make a sound.
14th of May: Oh what a terrible day and night we had! Fille was very, very stressed about the contractions she got and we had big trouble keeping her indoors, and without a real labour contraction that we could see/hear she suddenly delivered a little male at half past 3 in the afternoon.During the next 4 hours we had 6 more puppies, but 3 of them were not showing signs of life so we had to give the first aid and 2 of them survied. After no 6 Fille was very tiered and calm so no signs of more puppies, but one and a half hour later one little girl of 280 g came out and she ended up with 6 surviving puppies.
At around midnight we were washing, cleaning up and preparing some dinne and opening a celebration wine, when Lene suddenly called from the puppy box. One puppy was missing and heavy and tiered Fille was not to move. Ofcourse the little girl with the string around her umbilical cord was laying under her mother and we could not bring her back to life. That was so so terrible to walk outside with the spade on my back and digging a whole twice that day...
13th of May: Fille is a nice dog, so 5 hours after Lene arrived back home after her 3 days of agility competition with Amie, Fille started the delivery. She has been gasping the whole night because of the contractions, so I have not got much sleep.
Now, 6 o'clock in the morning, her temperatur is 37,5° and she has put on 4 kg of extra weight.
12th of May: No news, is good news... The puppies are moving around in the belly, and Fille is drinking and resting in the shaddow, trying to deal with the summer heat.
10th of May: A lot for tumbling inside the belly of Fille. Her temperatur is around 38°C so now we have a sign if the temperatur is going up and down, and then realy down, because then the birth will begin.

This night I slept downstairs in the puppy yard so that Fille did'nt have to claimb the stairs, but in the morning there were 3 dogs sleeping inside the puppyyard but Fille as the only one was sleeping upstairs in the bedroom.

9th of May: First clear sign of life inside the belly of Fille.
8th of May: Compared with Fiona, Fille has grown pretty thick. She has also got milk in her tits, so we are closing in for the moment when she is going to deliver her puppies. My gues is 4-5 puppies, Lene is guessing 6-7 puppies.
4th of May: Fille has put on further 1,2 kg since last Sunday. She is okay for a walk but the rest of the time she is laying in the shadow puffing and blowing. She is only getting puppy food so that the puppies inside her belly gets the nutrion they need.
1st of May: We have hardly been sleeping to night. Fille had a warm and hard night and she was puffing and blowing all the time. In the middle of the night she was tumbling down the stairs from the bedroom and jumped through the dog hatch. Because they got fresh bones the day before, she might have a bad stomach so I had to jump out of the bed and rush to the door. She was just sitting outside the door puffing and blowing in the cool nigh air. When she saw me she wagged her tail and walked to the water bowl saying: "Give me fresh cool water!". After been drinking half a litre of water we went up stairs and fell a sleep again.
At the moment she is drinking a lot, eating a lot (she is having 3 small meals a day), peeing a lot and shiting a lot, so it is not a calm time for Fille. Uppersit other pregnant bitches, Fille is even more hungry than normal.

In the afternoon we made the puppy yard ready for Fille and her puppies. Because she is having such a hard time she might not be doing the whole time of 63 days of pregnancy, and might deliver before Wednesday the 14th of May.

April
27. april: Nu har Fille taget yderlige 600 g i vægt og er oppe på en kampvægt på 20,9 kg.
26. april: Fille er allerede temmelig besværet af sit svangerskab. Hun puster og stønner, skal ud og gøre sig ren i tide og utide, drikker en masse og er evindelig sulten. Hun klør sig, hun napper sig og vil helst ligge ud i gården og køle af.
Det er ikke nemt når man skal være mor for første gang...
21. april: Nogle kvinder får jo sære spise-vaner når de bliver gravide. Nogen spiser f.eks. røde pølser, eller vingumme m.m. Fille er ikke noget menneske, men sære spisevaner har hun dog tillagt sig på det seneste: Hun spiser jord! Når vi er ude at gå, gnaver hun jord og rødder op og æder det, så hun er fuld af mudder på snuden...
20. april: Nu sker der noget! Fille har på den sidste uge taget 800 g på i vægt, og hendes patter er blevet store. Læg mærke til hendes "dobbelte brystvorte". Mon det er tegn på at hends krop gør klar til ekstra munde at mætte?.
13. april: Fille har desværre ikke taget så meget som et gram på i vægt siden sidste søndag...
11. april: Hmmm... Vi går og føler på Fille's mave i tide og utide, hvilket Fille absolut synes er dejligt, hun elsker jo at blive nusset og kælet for, men vi kan endnu ikke mærke noget. Vi har nu vejet hende og vil gøre det samme i næste uge for måske at se en ændring. Da vi vejede hende i søndags var det ikke den heldigste dag, da vi havde været til generalforsamling i Schapendoes klubben det halve af dagen, og modsat normale dage hvor de efter morgenturen er våde og beskidte og derfor må blive ude i baggangen mens vi er på arbejde, så fik Fiona, Heeven og Amie (de 3 gamle) lov at være inde i selve huset, mens Fille og Odie blev i baggangen med adgang til hundelemmen og de udendøres arealer. Da vi kom hjem og åbnede tremme-lågen som adskiller baggangen og resten af huset, styrtede Fille straks ind i stuen, hvilket der jo ikke var noget usædvanligt i, men underligt nok kom hun ikke ud til os igen. Så anede vi jo uråd, og skyndte os ind i kontoret hvor bl.a. 3 store foder-tønder står. Her var den ene væltet et stykke fra dens normale placering, og låget var hevet af, mens Fille stod glad med hele forkroppen inde i tønden og åd af Fiona's senior-foder. Amie har siden sin sterilisation haft en kronisk sult som kan drive hende til de mest ekstreme ting, bl.a. at bakse med de store, tunge fodertønder, men normalt kan vi hører når hun går i krig med dem, bortset fra altså når vi sidder til generalforsamling i Korsør... Nå, men de 3 gamle havde haft en fornøjelig eftermiddag med masser af mad og kunne ikke engang spise op, så det var Fille så igang med, indtil vi stoppede hende. Derfor vejede Fille nok lige lovlig meget den dag. Næste morgen var der dårlige maver hos Fille, Amie og Heeven...

Fik forleden en hilsen nede fra Østrig hvor ejerne af Sorbas, Fille's far, bor. De følger ligesom mange andre af vores venner, med på denne side, og havde lige et par billeder af Fille's farfar og farmor, som de synes jeg skulle sætte på D-kuldets stamtræ. Desværre er billedet af farfar Alberto Socke i stykker, så jeg må lige bede om et nyt, men nu kan I se hvordan farmor Ishbel ser ud, og I kan på hvalpesiden se et billede af Ishbel med sin søn Sorbas, som jo er Fille's skønne far.

3. april: Vi har besøgt en dyrlæge som har erfaring med at palperer, dvs. dyrlægen kan mærke uden på maven og op i bughulen, om der er små fostre, hvilket hun kan fra de er 3 til 4 uger gamle, og i dag må de være 3 uger og 1 dag gamle hvis æggene er befrugtet ved den 1. parring. Hun kan ikke sige helt nøjagtig hvormange der er, men hun er sikker på at Fille ER DRÆGTIG!
April
27th of april: Further 600 g gained in weight so her full body weight is 20,9 kg.
26th of april: Fille is allready pretty tiered of her pregnancy. If she is able to she is laying outside in the yard where it is cold and fresh air.
20th of april: Fille has put on 800 g of weight and ther tits has grown big.
13th of april: Fille has not put on weight, not a single gram...
11th of april: Every day we are feeling Fille all over for signs of pregnancy, and Fille just loves to be touched so much, but no signs yet. Now we have started measuring her weight so on Sunday we will se if she has gained any grams.

Got some photos for the family tree of Fille. The owners of Fille's father, Sorbas, are also following this homepage, and they had a picture of Fille's grand mother Ishbell and a picture of Ishbel and her son Sorbas.

3rd april: We visited a vet who is experienced in "palpation". That means that she can feel from the outside of the stomach if Fille is pregnant or not. That is possible from the 3rd until the 4th week, and the vet is pretty sure that Fille IS PREGNANT!
Marts
26. marts: Nu får Fille jo ikke lov at løbe agility før fødslen, så i stedet står den på lidt lydighedstræning, som Fille synes er vældig sjovt.

Fille sider flot plads og venter på en kommando fra Lene.

Fille sendes frem mod en kegle.

Fille er jo enormt fjollet når man arbejder med hende, og her slutter hun af med at lave en halv flik-flak.

Hun næsten angriber keglen da hun når der ud.

Dernæst sendes hun videre ud til et felt, og som man kan ane, så vender hun det hvide ud af øjnene – så stærkt går det!
24. marts: Da vi havde besøg af en familie som muligvis vil købe en hvalpe efter Fille, var det næsten ikke til at tro at vi ikke selv har børn og at Fille derfor ikke er opdraget med børn omkring sig i det daglige. Hun gik pænt rundt med logrende hale og hilste på børnene da de kom, og da vi satte os i sofaen lagde hun sig bare ned og så ud til at nyde at de små hænder var over alt på hendes krop. Okay, hun var også træt efter en dag som både startede med en lang sne-gåtur, efterfulgt af en lille middagslur for derefter at fortsætte med endnu en gåtur sammen med 4 andre Schapendoes (og "Nessa"), og så til sidst besøg i et par timer.

Vi har besluttet, at vi til det kommende kulds hvalpekøbere, vil give dem muligheden at drage nytte af Lene's mange årige erfaring med træning af Schapendoes, så derfor vil vi tilbyde gratis hvalpetræning såfremt der er nok som ønsker dette tilbud.
Læs mere nederst på hvalpesiden.

Fille skal jo være i god form når hun skal til at bære sine hvalpe, føde dem og opfostre dem. Derfor er en god lang travetur i sneen alletiders, selvom det til sidst klumpede så meget at de næsten ikke kunne gå.
KLIK HER og se flere billeder fra turen.

23. marts: Er hun blevet mere kælen? Fille har altid været hurtig til at hoppe op til os hvis vi sætter os i sofaen, men vi synes begge at hun på det seneste er blevet endnu hurtigere til at komme op og blive snakket med, og vil gerne have hovedet til at hvile på ens arm, ben eller mave. Det kunne jo være et godt tegn på drægtighed...
20. marts: De gamle hunde kan nu efterhånden bevæge sig frit uden at Fille absolut skal smyge sig ind foran dem og slå halen til side for at blive parret. Det ser ud til at specielt gamle Fiona er glad for at kunne færdes frit.
Odie er nu også kommet over sin vanlige depression efter sin løbetid, og er begyndt at komme op i omdrejninger igen. Det er til stor glæde for Fille, for så har hun igen nogen at løbe om kap med og i det hele taget at lege barnligt med. Nogen gange skulle man jo ikke tro at Fille var 3 år gammel, når hun opfører sig som en vild og legesyg hvalp på 10 måneder. Det bliver godt nok spændende at se hvordan hun bliver som mor for et kuld vilde hvalpe.
I den nærmeste tid kommer en del mulige hvalpekøbere på besøg. Det bliver også spændende at se hvad de synes om Fille og om vores opfattelse af at opfostre et kuld hvalpe bedst muligt. Da vi jo ikke selv har børn, inviterer vi derfor venner og bekendte til at komme med deres børn når vi har hvalpe. Vi bor jo skønt her ude på landet hvor vi har det hele for os selv, men det gør også at der f.eks. ikke er så meget trafik af både mennesker, biler, cykler m.m., så på et tidspunkt skal hvalpene også "socialiseres" ved at vi tager dem med ud til forskellige steder hvor de kan møde det mere travle Danmark.
19. marts: Fille valgte at kaste op kl. 5.05! Herligt tidspunkt men vi tænker jo med det samme: "Er det begyndende morgenkvalme?". Det er jo en uge siden at hun blev parret.
15. og 16. marts: Fille var til sit sidste agility-stævne inden fødslen. Hun havde som forventet temmelig store problemer med at koncentrere sig om andet end alle hanhundene (der var et par lækre Jack Russel Terrier og en enkelt Sheltie), så bl.a. slalom var en total ukendt forhindring for hende. Hun løb dog et flot springløb om lørdagen, hvor hun blev nr. 2, og et rimeligt AG-åben løb og endte som nr. 12 ud af 87.
Om søndagen havde Fille et par sjove løb (synes hun helt klart selv), og var rimelig koncentreret, men fik ikke nogen nævneværdige resulater. Det vigtigste for Lene var, at Fille syntes det var sjovt, så der blev rost og givet fuld skrue. Det resulterede da også i adskillige nedrivninger og enkelte af Fille's berømte "løvebrøl" som hun brøler når hun har det sjovt og det går rigtig stærkt.
14. marts: For en sikkerheds skyld kørte vi igen ned og besøgte Josh i eftermiddags. Allerede da vi drejede fra motorvejen og kørte ned mod villa-kvarteret hvor Josh bor, begyndte Fille (underligt nok?) at pibe og jo tættere på vi kom, des mere urolig blev hun, og til sidst brød hun ud i den helt store hylekoncert som de andre straks var med på, så da vi ankom til "destinationen" – som GPS'en sagde, så var det med fuld musik, så vi var helt døve.
Josh stod og ventede bag havelågen med logrende hale, og Fille var vildt henrykt over at se ham igen. Denne gang fik han lov at hoppe på lige med det samme men desværre nåede jeg ikke at få fat i Fille så hun sprang fra ham inden at der skete noget. Fille syntes helt klart at det her var sjovt så hun løb, hoppede og sprang så stakkels Josh blev helt træt. Til sidst lykkedes endnu en fin parring, og de hang sammen i 10 minutter, hvor vi støttede dem da begge var meget trætte efter al den aktivitet.
Nu skal vi "bare" lige vente i ca. 63 dage, og så skulle der gerne være hvalpe der ligner deres forældre af sind: Fjollede, aktive, tillidsfulde og utroligt glade.

Fille vil gerne ind til Josh.

Jo, den er go' nok, damen er sgu' klar!

Et lille kys...

Du kan ikke fange mig!

Okay, så står jeg stille og du får en chance, men du skal være hurtig!

Så var der sørme jackpot!

Nej så hyggeligt. Mens de hænger sammen kan vi få snakket om lidt af hvert.
12. marts: Fille syntes det var vældig sjovt at besøge Josh, og drillede ham gevaldigt, men når han ville gøre alvor af sine tilnærmelser, lavede hun de flotteste vejrmøller man kan tænke sig og sprang lige uden for hans rækkevidde. Efter ca. 35 min. kom der mere ro på dem begge og der blev parret. De hang sammen i 10 min.
8. marts: Fille markerings-tisser over alt, og da Lene skulle soignere hende i fredags, var det næsten umuligt at røre hendes bagende unden at halen blev krummet rundt, så hun nærmer sig helt klart sit højløbske tidspunkt. Vi har planlagt at besøge Josh på tirsdag eller onsdag. Så bliver det spændende at se om Fille er klar og om hun synes om ham...
Dagen blev forøvrigt en god dag for hundene. Første løb vi 3 km med de 4 som dyrker agility (gamle Fiona fik lov at komme ud i bilen. Så er hun glad ;o). Dernæst var der morgenmad til alle. Så gik vi ned til den fjerneste ende af vores grund for at reparere en råden hegnspæl i det hegn vi har rundt om hele grunden. Vi skal jo ikke have nogen "hul-i-hækken-hvalpe! Så satte vi en mindre agility-bane op og øvede et par spring-kombinationer med alle 5 hunde, efterfulgt af lidt lydighedstræning med de 3 yngste. Da vi skulle igang med at plante et par træer og køre brænde ind og stable, fik hundene friske kødben og det hyggede de sig så med, indtil kl. 17 da vi gik ind. Efter aftensmaden skal jeg love for at der var ro fra hundene resten af aftenen.

1. marts: Så faldt den første blodsdråbe
og Fille er nu begyndt på sin løbetid.
Dvs. at vi forventer at parre med Josh omkring d. 12. marts, 63 dage senere forventes hvalpene født, altså omkring d. 14. maj, og er parate til at komme ud til deres nye familie ca. d. 9. juli.

Forberedelser
Fille øjenlyses og DNA-testes for at tjekke for øjensygdomme.

Hun avlsbedømmes og udstilles for en specialdommer indenfor racen Schapendoes.

Vi udvælger en egnet hanhund, og har valgt Fanica Josh Jordan, både pga. hans sunde helbreds-mæssige linier og skønne temperament. Desuden minder han i type utrolig meget om Fille.

March
26th of March: Now we have stopped training agility with Fille, but a little obedience is fun to Fille. Take a look at the pictures to the left.
24th of March: Fille has to be in good shape before having her first litter of puppies, so a nice long walk in the snow, is good for her.
CLICK HERE and watch more pictures.
15th and 16th of March: Fille went to her last agility competition before giving birth. She had big problems concentration at the agility instead of the lovely males (fx. a delicious Jack Russel Terrier and a Sheltie), but she had some nice tracks, and a lot of fun. She even made her famous "lion roars" when the speed was at the top.
14th of March: Once more we drow down to Josh. When we left the motorway Fille started howling and so did the rest of the flock, so we arrived with full music. This time Fille was more willing and they both played a lot. In the end the mated and now we "just" have to wait for about 63 days for some puppies that we hope will get the same great temperament like their parents.
12th of March: Fille and Josh has mated. After 35 minutes of playing they mated and were attached for 10 minutes.
8th of March: Fille is peeing all over her teritory, and when Lene was doing her fur, it was almost impossible to touch her behind without her tail was turning around, so she is close to the time where we are going to mate her. The plan is to visit Josh on Tuesday or Wednesday.
1st of March: Now we saw the first drop of blood, and Fille has started her heat periode. That means that we expect to mate on the 12th of March, the puppies are expectet to be born on the 14th of May and ready for their new homes about the 9th of July
Preparations
Fille gets eye examination and DNA test.

She gets a breeding judgement and are examined at dogshows performed by judges especially for the breed.

We choose male, and the choice was Fanica Josh Jordan, both because of his healthy lines and excellent temperament. On top of that he is quite the same type as Fille in looks.