Agility-konkurrence
Danmarks-mesterskab
(DCH) i Hjørring
27.-28. september

Så var det tid til årets sidste DM – nemlig DCH's agility DM, som i år blev afholdt i Hjørring.

Vi kørte til Hjørring allerede fredag eftermiddag, hvor vi have lejet en hytte i "Hyttebyen" sammen med alle de andre fra DCH-Vejle-a'.
Modsat FUFA's DM, løber vi til DCH's DM to løb lørdag – først et springløb og dernæst et agilityløb. Om søndagen løbes der et afsluttende agility-løb hvor startrækkefølgen er med den dårligst placerede fra lørdagens 2 løb som første start og afsluttende med den bedst placerede, så der er spænding til det sidste. Alle tider og fejl bliver lagt sammen fra alle tre løb, og den nye danmarks-mester findes.

Det var meget svære baner i alle tre løb, og de hurtige hunde havde store problemer.
Amies første springløb gik rigtig flot – som en af de 4 eneste ud af 17 deltagende hunde, havde Amie 0 fejl og en god tid. Da alle havde løbet lå hun som en flot nr. 1 før dagens 2. løb.
Midt i agilityløbet laver Amie/jeg desværre en slalomfejl og efter at vi havde taget slalomen om, beslutter Amie sig for på egen hånd at fuldføre resten af banen – hu-hej, gik det over stok og sten – og banen blev taget i vilkårlig rækkefølge.
Æv, en disk. Det giver 50 fejl. Så der røg alle chancer for en top-placering.

I søndagens agilityløb starter vi som nr. 9, og alt går fint indtil vi kommer til et dobbelspring, som Amie knalder lige ind i. Senere lavede hun en dum værgringsfejl, så i alt 10 fejl.
Men mange bliver disket og Amie ender samlet på en syvende plads (sjovt nok samme placering som til DKKs DM)

...Og et stor tillykke til Lene med DAN de DOES Trisse, som kom på podiet med en flot tredjeplads.


Once more Amie went no 7 at an agility champion ship. This time it was in the dog organisation called "DCH". During the weekend the dogs run 2 agility tracks and one jump tack. The time and the faults are multiplied and the new Danish champion is found.

All 3 tracks were very difficult. Especialy for the fast dogs, but after the first track Amie was in front as no 1. Unfortunately next track went a disaster for Lene and Amie and they were disqualified and because of the rules they got a time ponishment of 50 seconds and then their chances of becomming winner were all gone...

Nice that Amie's half sister DAN de DOES Trisse went no 3. Congratulations to Lene and Trisse!


Flot efterårsvejr til et rigtig godt arrangement.


Jo, DCH forstår at gøre noget ud af et DM. Der var fest og farver, hornmusik, flag og en rigtig god stemning.


Amie og jeg i midten og Lene og Trisse bagerst i indmarchen til pokaloverrækkelsen.


Banegennemgang. Det ser lidt fjollet ud når 20 mennesker løber rundt mellem hinanden og lader som om de har en hund med sig, og samtidig skal forestille sig hvordan ens hund vil løbe banen hvis man gør det ene eller det andet.


Flot klaret af Lene og Trisse som blev nr. 3 :o)

Agility-konkurrence
Danmarks-mesterskab
(DKK/FUFA) Hvalsø
7. september

Endnu en weekend i træk, måtte vi tidligt op for at kører til Sjælland. Denne morgen var det fordi Amie som den første af vores Schapendoes, havde kvalificeret sig til FUFA's (Dansk Kennel Klubs) Danmarks-mesterskab i agility.
Til FUFA's DM løbes der først et springløb og derefter et agilityløb. Tiderne og antal fejl fra begge løb bliver lagt sammen for at finde danmarksmesteren.
Amie lagde som sædvanlig ud med en temmelig langsom start på spring-løbet, men så kom der gang i hende og hun løb banen fejlfri. Efter at alle deltagere havde løbet, lå hun på en sjette plads og skulle derfor løbe som den sjette sidste i agilityløbet.
Nu var det knald eller fald – der skulle bare løbes alt hvad vi kunne, ingen fedtspilleri her :o)
Og Amie løb det bedste hun havde lært – faktisk vil jeg sige at det var ét af de bedste løb nogensinde. Men desværre snitter hun en pind og får en nedrivning. Æv, det kostede hende trediepladsen, men det blev til en syvende plads, og jeg var pavestolt af min lille sorte Emmer :o)


Heldigvis var der hele 7 flotte præmier i hver klasse, så det var en glædelig overraskelse at på trods den dumme nedrivning, så løb Amie alligevel så flot at det udløste en 7. plads.


En flot pokal til samlingen blev det til.


Lille Disco var igen forbi for at følge med i hvad hans opdrætter kan præsterer med deres Schapendoes.


Heeven sidder og holder øje med hvordan hendes datter Amie klarer sig i konkurrencen.


Med et vildt blik i øjnene kaster Amie sig over A-brættet.


...og fortsætter flyvende hen over et spring.

Se flere gode billeder fra DM fotograferet af Lene Wöhliche

Agility-konkurrence
Jysk mesterskab (DCH)
Ribe
24. August

En dejlig dag i Ribe sammen med Amie
og Fille – som skulle løbe sit første løb, siden hun ventede hvalpene. Og Fille var bestemt glad for at være på banen igen...
De to første løb lavede hun sine helt egne baner, mens hun brølede som en løve :o)
Spring Åben klarede hun fejlfrit og Spring 2 gik også fint, indtil hun sad fast i posen og jeg desværre fik hende trukket forbi det efterfølgende spring.

Amie havde en forrygende dag.
Blev nr. 3 i både Spring Åben og Agility Åben
og dermed blev hun nr. 3 til Jysk Mesterskab.

I Agility3 blev hun nr. 2 og i Spring3 blev hun nr. 1
... jo, jo hun kan godt endnu, selvom hun er fyldt 8 år :o)


At the champion ships of Jutland Amie went no 3.

Fille was participating at agility for the first time since her litter. It was great fun for her. She did not get any trophys but had a great day full of fun and her "lion roars".

Agility-konkurrence
i Langeskov (Fyn)
(DKK)
10. August

Lene har jo altid forstået at holde spændingen lige til sidste kvalifikation når det gælder DM-udtagelse. Da gamle Fiona var Danmarks bedste agility-Schapendoes, var det 3 år i træk, den allersidste udtagelses-konkurrence som afgjorde om de skulle med til DCHs Danmarks-mesterskab i agility.

Der er sket meget siden, og Lene er selvfølgelig blevet mere erfaren og løber nu med Amie som er en helt anden type og bedre trænet Schapendoes.
Allerede i foråret kvalificerede Amie sig til DCHs DM, men i år var målet samtidig at kvalificerer sig til DKKs (FUFA) DM.

Lene og Amie har ikke været til ret mange DKK-udtagelseskonkurrencer, så i Langeskov var det sidste chance for at bestå udtagelseskravet hvor de manglede en Agility-åben.

OG AMIE KVALIFICEREDE SIG!

Læs mere om DKKs DM

Læs mere om DCHs DM

Dvs. at Lene nu har nået 3 ud af hendes 4 mål i 2008:
Amie skal både med til DM i agility i DCH og DKK,
og Odie skal med til DKKs DM i lydighed.
Så mangler vi lige afgørelsen på, om Odie også kommer med i finalen om "Årets LP2 hund i Dansk Kennel Klub", hvilket afgøres næste weekend i Vejen.

PS.: Fille's lille datter Daisy var forbi og heppe på Amie,
og det så ud til at have hjulpet på Amie's præstation
på trods af det våde vejr.

Amie has today qualified for the Danish Champion ships of agility in both the Danish Kennel Club (FUFA) champion ships and the DCH champion ships.

Agility i Pjedsted
(DCH Vejle afholder DKK-konkurrence)

2. August
Amie skulle jo forsøge at få det sidste agility-kvalifikations-point til DKKs DM.
Amie løb rigtig godt i alle 4 løb, men i det vigtige agility-åben løb hvor Amie mangler sit sidste udtag, havde dommeren været så "morsom" at placerer et dobbelt-spring lige efter en tunnel-udgang så mange hunde, inkl. Amie, som kom direkte fra den mørke tunnel havde svært ved at se det dobbelte spring og væltede lige ind i det andet spring. Det var både synd for Amie og ærgerligt for os, for nu er der kun en enkelt chance tilbage i Langeskov for at kvalificerer Amie til DKKs DM.

Bortset fra det, så vandt Amie klasse Agility 2, og fik demed sit første ud af 3 oprykningspoint til den bedste klasse.

Agility-konkurrence
i Rødekro
(DCH Åbenrå)
26.-27. Juli

En herlig varm weekend som dog satte sit spor på bl.a. Amie's tider men det var jo ens for alle. Amie vandt agility åben klasse for mellem størrelse hunde om lørdagen, og blev nr. 2 i samme klasse om søndagen.
Det resulterede i, at da begge dages konkurrencer blev talt op, blev Amie kåret som den bedste mellem-hund i alle de åbne løb.

Dato
Placering
Fejl
Tid
Disciplin
Deltagere
26. juli
1
0
43,44
AGÅ
19
26. juli
2
0
32,72
SP3
12
26. juli
6
0
30,19
AGÅ
20
27. juli
3
5
57,33
AG3
7
27. juli
2
0
38,23
AGÅ
18
27. juli
6
0
35,32
SPÅ
19

Babs er jo rykket op i den sværeste klasse i agility i Holland,
og var i ilden for første gang d. 6. juli.

Se videoe'erne her

Endnu en Schapendoes
har kvalificeret sig til DCHs Danmarks-mesterskab i agility

Lene Thestrup som løber med DAN de DOES Beatrice (Trisse) for DCH Støvring, har på kun fem konkurrencer kvalificeret sig til DM. Ud af de ti løb har hun kun et løb med en fejl, resten er fejlfrie og med flotte tider. Desuden ligger hun også rigtig lunt i svinget til at blive kredsmester i kreds 1.
Læs mere på www.detlillehundehus.dk

Trisse og halv-søster Amie skal begge
konkurrerer i klassen for mellem-størrelse hunde.


FLOT GÅET LENE og TRISSE!

Agility-konkurrence
i Zeeland
(Holland)
15. juni

I Holland er der temmelig svære regler for at rykke op i klasserne i agility. F.eks. gælder optjening af oprykningspoint kun i det pågældende år, og nul-stilles ved årsskiftet, og så kan man begynde forfra. For at opnå direkte oprykningspoint kræves det at man bliver blandt de 3 bedste i sin klasse og i Holland konkurrerer der ved hver konkurrence 60-80 mellem-hunde. Man kan også opnå små-point hvis man bliver anden end blandt de 3 første men det er ikke nok i sig selv til at rykke op.

Sidst år var Babs få point fra at rykke op, og i år har hun været både hurtig og sikker med placeringer blandt de 5-6 bedste ved hver konkurrence.

Man siger at en hund er på toppen i sin sportslige karrierer fra d. 6. år, og Babs bliver i år tilfældigvis 6 år.

I dag rykkede Marjelle med DAN de DOES Babette (kaldet Babs) op i den sværeste klasse i agility:
C-klassen.

Marjelle and DAN de DOES Babette (called Babs) promoted up to the class C in agility.


STOOOORT tillykke til Marjelle og Babs!

Agility-konkurrence
i Gredstedbro
(DKK Ribe)
10.-12. maj

Det er bagende hedt på agility-banerne, og lille sorte Amie har det svært med varmen. Hun fik desværre ikke nogen af de to manglende udtagelses-point til DKKs danmarksmesterskab men er rykket op i agility klasse 2, og spring er hun nu helt oppe i klasse 3.

Desværre fik hun først en værring (tager ikke en forhindring i første forsøg) og springer derefter ned fra et felt!!! Lille skiderik! Så fik hun ikke endnu et udtagelsespoint, og må nu vente til en anden konkurrence om nogle uger, for at forsøge at få de sidste 2 udtag.

Hun kvalificeret sig dog til mandagens finale. Som frygtet blev den afholdet i bagende hede. Der er 15 mellem hunde i finalen og selvfølgelig er forholdene ens for alle, men det er ikke sjovt at være en 7,5 år gammel, sort, lidt sart Schapendoes-dame når det er så varmt...!


Det endte med en 6. plads som efter forholdene er flot for Amie og Lene.

Agility-konkurrence
i Odder
(DCH Odder).

26. april

Amie har allerede kvalificeret sig til DCHs Danmarksmesterkab i agility!

Det har altid knebet med det sidste kvalifikations-point til DM, både for Fiona og Amie, og indtil allersidste chance har der været spænding om vi skulle til DM eller ej, men i år har Amie gjort det godt og i Odder løb hun et fejlfrit agilty åben løb (og dermed det sidste DM-udtagelsespoint), og blev samtidig nr. 2. I det åbne spring løb blev hun nr. 3, og vandt klasse 3 springklassen, så det må siges at være en af de bedre konkurrencedage.

Nu mangler Amie stadig 3 udtagelses-point til Dansk Kennel Klubs Danmarksmesterskab i agility, så det bliver spændende om hun også når det i år.

Heeven deltog i seniorklassen, men konkurrencen er skærpet i år, og det er svært at hamle op med de hurtige Border collies selvom de er blevet gamle. Hun løb et par gode løb, men fik ingen præmie.

3 dags agility-konkurrence
i Viby
(DKK Viby).

18.-20. april

3 dejlige dage i fantastisk forårsvejr.

Desværre fik vi ikke det vi kom efter, nemlig de to DM udtag. Amie så sig allerede fredag gal på vippen, og nægtede i resten af løbene af tage den - muligvis p.g.a. en tyk gummibelægning. Kvalificerede sig dog til lørdagens finale, hvor hun – efter et flyvende bord – måtte nøjes med en fjerde plads. Fik også den sidste pind i SP1 og rykkede op i SP2.

Unfortunately not the results that we had wished for, no qualification points for the championships, but 3 nice days with the best spring weather we could ask for and a lot of dog sports. In the cup finals Amie became no. 4 of the 8 qualified medium size dogs. Look at the video here

Af de bedste resultater over de 3 dage kan nævnes:

2. plads i agility, klasse 1

3. plads i spring, klasse 1
(dermed rykkede Amie op i klasse 2)

8. plads i agility åben

I finalen blev Amie nr. 4 ud af de 8 kvalificerede mellemhunde.
Se video her


Amie bliver nr. 4 i finalen blandt mellemhundene.

Lene måtte løbe med Heeven i seniorklassen, men det gik forrygende med gamle "Mysen".

Amie i slalom.

Fint skal det være, så klubben havde fået både dette underlige spring, et elektronisk tidstagningsbord og en dinglet vippe som så ud til at have et skævt balancepunkt.

Amie blev nr. 3 i et af de indledende løb.
Agility-konkurrence
i Wilhelmsborg
(DCH-Risskov).

15. og 16. marts

Lørdag
Det må siges at være godt gået for lille, sorte Emmer. I den åbne agility klasse for mellemstørrelse hunde bliver hun nr. 7 ud af 34 deltagere og får et DM-udtagelsespoint, og dernæste bliver hun i spring åben nr. 2 ud af 35 deltagere.
Dvs. efter 1. dagen ligger Amie som nr. 1 blandt de 35 deltagende mellem-hunde, som kæmper om at komme i finalen i morgen søndag.

Fille kunne ikke koncentrere sig om andet end alle hanhundene, så bl.a. slalom var en total ukendt forhindring for hende. Hun løb dog et flot springløb hvor hun blev nr. 2, og et rimeligt AG-åben løb og endte som nr. 17 ud af 87.

Søndag
Rigtig godt gået af Amie!
Om søndagen fik hun to 6. pladser i de åbne løb og blev nr. 2 i springklasse 3. Sidst på dagen blev det bekendtgjort hvem der havde kvalificeret sig til finalerne, og her var Amie 3. bedst. I et finale-løb er det "knald-eller-fald" og ingen ønsker at blive kaldt for "fedtspiller" dvs. at man løber på det sikre. Amie var helt sikkert træt efter de to lange dage (op kl. 4.50 og hjem kl. 20.00) men hun var koncentreret og gjorde sit bedste så blandt de 10 kvalificerede hunde i mellemklassen blev hun en flot nr. 3.
Det er nok et af hendes bedste resultater nogensinde.

Fille havde et par sjove løb, og var rimelig koncentreret men blev ikke noget nævneværdigt.
Det samme gjaldt for Heeven som ikke har haft en start siden ESS i september 2007, så både hund og fører var noget uskarpe...


Schapendoes'en Amie 3. bedste mellem-størrelse hund i finalen,efter en Kooiker og en Sheltie.

Amie i flyvende stil.

Kom så Emmer!

Amie fra den ene tunnel til den anden.

Fille som jo stadig er høj-løbsk, gør klar til start i et af sine løb, hvilket foregår på et stykke gulvtæppe specielt til løbske tæver, så hun med sin duft ikke ødelægger det for de næste hanhunde som også skal starte samme sted.

Gi' mig en ny forhindring, så ska' jeg ta' den!

Halløj hvor det går!

Fille i spring.

Når man først har fået ben som ligner hjul så må det da gå stærkt?
Agility-konkurrence
i Egtved (DCH-Vejle).

23. og 24. februar

Lørdag
Så kom dagen, hvor Fille for første gang skulle ud og starte et stævne uden nogen af de andre hunde. Jeg var spændt på, om hun ville være berørt/nervøs over det - men nej - Fille var i forrygende humør hele dagen og leverede nogen rigtige gode løb. Hun fulgte mig rigtig pænt (uden at lave sine egne baner :o) og søger fint fremad på forhindringerne. Hendes største problem er højden på springene, hun river alt for tit, specielt når hun skal dreje skarpt omkring. Hendes bedste løb blev AG1 hvor hun løb fejlfri og blev placeret som nr. 6 ud af 40 hunde.

Søndag
Så blev det Amies tur til at tage afsted.
Måske det var skuffelsen over ikke at komme med om lørdagen (Amie er altid med til den ene eller anden konkurrence) at hun var fuldstændig ustyrlig. De tre første baner spænede hun igennem uden at vente på mig... Efter de tre løb, to omgange "Golden Slalom" og en lang dags venten, var hun faldet lidt ned på jorden, og kunne løbe det sidste SP3 løb SAMMEN med mig. Det blev til en 2. plads ud af 10 deltagere, men desværre med en lille tidsfejl på 0,64 sek.

Agility-konkurrence
DKK i Ribe.

9. februar

God debut i DKK
Amie
fik begge sine DM-udtagelsespoint i Ribe. Samtidig blev hun henholdsvis nr. 7 i Spring Åben og nr. 10 i Agility Åben ud af de 28 startende mellem-hunde.Det var første gang Amie løber agility på gulvtæppe, men det klarede hun fint, selvom hun nærmest lå helt nede på siden i vendingerne.

Agility-konkurrence
DCH-Billund og Grindsted.

12. januar


Ikke lige den heldigste start på sæsonen...
Amie har slet ikke forstået vinterens træning ang. nedgangsfeltet på balancen, så det blev til disk
i begge ag-løb. Hun havde til gengæld et par gode løb i spring

Placeringer: Nr. 3 ud af 13 i SP3 og nr. 7 ud af 38 i SP-åben,
og dermed en DM-pind (DM kvalifikations-udtagelse).

Meget kan man sige om Fille... men felterne har hun forstået, til gengæld var hun fuldstændig fjollet og tog hendes egne versioner af banerne, hvilket fik hallen til at juble op til flere gange. Havde dog et rigtig godt SP2 løb, hvor hun desværre fik en slalomfejl.